Bestil tid online - klik her

 

 

kunde, navn

Rudolph Care

Jeg var gravid og lykkelig, da Greenpeace i 2006, som et led i en stor kemikampagne, testede min krop og mit blod for skadelige stoffer. Selv om jeg var den næstyngste af otte testpersoner, var jeg den, der havde flest kemikalier i blodet.


Mange af stofferne var bevist skadelige og hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det, og midt i glæden over at skulle have mit første barn blev jeg chokeret og oprørt, da jeg fandt ud af, at mange af de skadelige kemikalier kom fra skønhedsprodukter - fra alle de lækre, kostbare cremer, olier, sæber og tonere, som jeg havde forkælet mig selv med i årevis. Eller rettere troede jeg havde forkælet mig selv med. For i virkeligheden havde jeg gjort det modsatte.


Testen fik mig til at kigge langt efter nye produkter. Det skulle være slut med skadelig kemi i skønhedens navn. På den anden side ville jeg ikke undvære min daglige luksus, de fine dufte og de smukke emballager, som fuldender oplevelsen. Jeg syntes ikke, det var urimelige krav, men ligegyldigt, hvor jeg ledte, fandt jeg ingen produkter, som levede op til det, jeg ønskede mig mest; høj kvalitet med aktive ingredienser, eksklusiv og giftfri luksus.


En sommermorgen, hvor luften var klar og modet umuligt kunne svigte mig, besluttede jeg derfor at tage sagen i egen hånd. Jeg ville selv skabe det, jeg manglede. Resultatet er Rudolph Care - en serie af eksklusive skønhedsprodukter, som på alle måder er den rene luksus krydret med de aktive ingredienser, som skal til for at huden næres og plejes korrekt. Jeg bruger selv alle produkterne, fordi jeg gerne vil være fri for ingredienser, som kan skade mig, min fremtid og mit miljø.


Som de første skønhedsprodukter i verden er Rudolph Care både SVANEMÆRKET og ECOCERT-certificeret. Rudolph Care er begyndelsen på en god slutning.


Nu kan du forkæle dig selv med god samvittighed.

Andrea Elisabeth Rudolph



Acai-bæret:

​Açai er den bærende og meget værdifulde hovedingrediensi Rudolph Care produkterne. Det lille mørklilla bær er med til at gøre Rudolph Care til en unik, effektfuld og bæredygtig skønhedsplejeserie. Açai er ekstremt rig på vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer omega 6 & 9. Dét, der gør bærret helt unikt er dets høje koncentration af antioxidanter, der giver açai enestående revitaliserende og anti-ageing egenskaber. Bærret indeholder dobbelt så mange antioxidanter som blåbær og 30 gange så mange antioxidanter som rødvin. Det smager som en blanding af blåbær og chokolade. Açai medvirker til at beskytte kroppen imod frie radikaler, og med dets rige indhold af antioxidanter medvirker bærret til at udsætte hudens naturlige aldringsproces.


Certificeringer:

Rudolph Care er det første brand i verden til at kombinere miljømærket Svanen og den økologiske certificering ECOCERT, som tilsammen giver en optimal produktlivscyklus. ECOCERT begynder i fortiden, og Svanen slutter i fremtiden. Det giver et fokus på processerne fra råmateriale til slutprodukt og fra slutprodukt til, det nedbrydes. Derfor skaber de to certificeringer tilsammen en smuk & unik livscyklus for produkterne, som giver en sikkerhed for forbrugeren.